Den usynlige ø

Den usynlige ø
Forfatter: Tanja Rohini Bisgaard
Serie: Sebastian og forsvindingsuret #2
Forlag: KRABAT forlaget
Udgivelsesår: 2021
Sideantal: 104
Vejledende alder: 10+
Genre: Science Fiction
Kilde: Købt
ISBN: 9788793974302

”Hvor har du tænkt dig at løbe hen, lille ven?” spurgte den ene vagt. ”Har du glemt, du er på en ø?” spurgte den anden. ”Du slipper ikke væk herfra.”Manden hulkede, da vagterne greb fat i hans arme og halede ham ind i bygningen igen.   

Sebastian møder Julie på en ø, som ikke findes på noget kort. Her arbejder hun på en hemmelig fabrik, hvor vagter og droner patruljerer. Hun vil gerne flygte. Hjemme lokkes Christoffer i en fælde af en mystisk mand. Sebastian har en plan om at hjælpe begge, men den er dødsensfarlig. 

Sebastian og forsvindingsuret er klimafiktion. Der er action, hemmelige missioner og et storstilet komplot fra en fremtidig verden, hvor ressourcer er knappe, og familier kun må få ét barn.    

I KRABATs Klodebøger er klimaforandringer og FN’s verdensmål en del af fortællingerne.  

Min Anmeldelse

Dette er en rigtig fin forsættelse på serien om Sebastian og forsvindingsuret. Historien starter øjeblikkeligt efter afslutningen fra første bind i serien. Overgangen er utrolig velplaceret og man kan simpelthen ikke læse første bog uden at være nødt til at læse efterfølgeren. Historien er spændende, men må indrømme at jeg er virkelig træt af Christoffer, Sebastians tvilling. Han er så irriterende og naiv, det er selvfølgelig et bevist valg fra forfatteren side, men jeg kan virkelig ikke fordrage ham. Sebastian finder ham heldigvis ligeså irriterende, som jeg, hvilket er ret befriende og tjener historien utrolig godt. Deres forhold er komplekst og rummer mere end bare det “gode”, ideelle søskendeforhold. Dog mangler jeg generelt noget dybde i karaktererne på andre punkter, noget til at give dem nogle dimensioner, som hvorfor Christoffer er, som han er.
Historien og handlingsforløbet er velovervejet og følger meget tydeligt en rød tråd. Ligesom i forrige bog bruges der QR-koder igennem bogen til at understøtte fortællingen. Alle er relevante og placeret med omhu i forhold til tekst og historie. Vigtigst af alt virker alle QR-koder. Serien Sebastian og forsvindingsuret er en del af KRABAT forlagets Klodebøger, der alle har fokus på miljøet. Serien her er kombination af science fiction og klimafiktion og har fokus både på forbrug og affald. Samtidig sætter serien også spørgsmålstegn ved hvad affald er. Sebastian bygger robotter af dét, andre ville kalde skrald.
I forhold til sproget, synes jeg virkelig at typografien og layoutet på sider, begrænser muligheder for den sproglige udfoldelse. Jeg ved, hvor fantastisk Tanja Bisgaard kan skrive, det er ikke dårligt på nogen måde, men jeg savner den legende og levende beskrivelse. Når jeg læser bøger, noterer jeg sidetal, så jeg kan gå tilbage og genlæse passager, der var noget ganske særligt, og her noterede jeg kun én.

Skummende bølger slog ind over spredte murbrokker ved siden af ham. Små dråber lagde sig på armene og gav ham gåsehud. Han skælvede. Endelig var han rejst ud i verden helt alene og var parat til et eventyr.
– Citat side 8

Typografien er er nem af overskue. Skriften er stor og der er god plads mellem ord og linjer. Dette giver et udtryk af at bogen kunne være rettet mod et yngre publikum, fordi sideopsætningen ligner en lettere bog. Til gengæld vil dette også kunne hjælpe læsere på vej, der måske har lidt svært ved at læse eller mangler lysten. 

Jeg og Michelle fra Boglabyrinten var så heldig at få lov til at interviewe Tanja live på Instagram. Det var en utrolig hyggelig samtale. Foruden ‘Sebastian og forsvindingsuret’ har Tanja og skrevet serien ‘Midgårds Beskyttere’ – interviewet omhandlede begge serier. Efter “kun” halvanden time havde vi lært en hel masse om udgivelse, etablering af eget forlag, nordisk mytologi, skriveprocesser, handlingsforløb, klima og verdensmålene, hvordan man formidle dette i børnelitteratur, m.m. Tanja startede på Calibat Forlaget, men er siden gået sammen med Helle Perrier og skabt Krabat Forlaget. Det er en utrolig spændende rejse og det var en fornøjelse at kunne stille alle mine spørgsmål. Interviewet kan findes under IGTV-filer på instagram, vær opmærk på at der er en del 1 og 2, ellers kan du følge linkene her:

Interview med Tanja R. Bisgaard 1. del
Interview med Tanja R. Bisgaard 2. del

Trylleblik

Trylleblik
Forfatter: Ane Bjørn
Illustrator: Ane Bjørn
Forlag: Gutkind
Udgivelsesår: 2021
Sideantal: 32
Vejledende alder: 6+
Genre: Realisme
Kilde: Anmeldereksemplar
sponsoreret af Gutkind
ISBN: 9788743401599

Vidste du, at hvis man lukker det ene øje
og dækker for det med to fingre,
så får man trylleblik?
Det har min bedstemor lært mig.

I et land uden navn i en by i ruiner lærer en pige noget ganske særligt af sin bedstemor: Med to fingre for det ene øje får man trylleblik og kan se ting, man ellers ikke har øje for. Fine ting, man ikke troede fandtes. Gyldne slotte i mørke skove. Havfruer i dybet. Skønhed, lys og håb.

Min Anmeldelse

Dette er nok en af de smukkeste børnebøger, jeg nogensinde har læst. Sproget og illustrationerne er så stærke, at jeg blev så investeret i fortællingen og karakterne, at jeg flere gange var rørt til tårer. Historien om at være flygtninge og alt det familien har været igennem, da vi møder dem, for slet ikke at nævne alt det, der endnu venter, er desværre en historie som mange i dag kan genkende eller har hørt om. Historien er nærværende og hjerteskærende og alligevel viser familien en utrolig styrke. Forælderen fordi det er krævet og børnene vælger at se det smukke og holde fast i håbet selvom alt omkring ligger mere op til håbløshed. Idéen om trylleblikket er simpelthen så rørende og smukt, at jeg ville ønske, at jeg, da jeg var barn, havde fået trylleblikket forklaret.
Ét er de omstændigheder, vi er sat i, noget andet er, måden vi vælger at reagere på dette. Familien har al grund til ikke at rejse sig og bare blive liggende – men det gør de ikke. Håbet er det stærkeste, vi har. Håb og drømme og det er dét trylleblikket er. Illustrationerne giver alle de ting, pigen ser, med trylleblikket, liv. Generelt er illustrationerne i sort hvid, for at vise den magtesløshed, frygt og sorg familien føler og hver gang trylleblikket bliver inddraget kommer der lige pludselig farver. Da familien tager afsted fra deres gamle hjem, der er hærget og ødelagt, er der en træstub, hvorpå pigen bruger trylleblikket. Farven trækker op af stammen, deler sig til grene hvorpå der springer blomster ud. Det er et utrolig simpelt ønske, alligevel rummer den illustration pigen på en ganske særlig måde. Der er tænk over hver en streg, hver en farvenuance og sproget er så betagende og velovervejet, at jeg flere genlæste en sætning alene for at opleve den igen.

“Der findes mange magiske ting i verden, selv på de mest umulige steder, men man kan kun se dem, hvis man ved, hvordan man kigge.”
– Citat side 10

Ruiner

Ruiner
Forfatter: Adam O
Forlag: Fahrenheit
Udgivelsesår: 2011
Sideantal: 48
Genre: Science Fiktion
Kilde: Lånt på biblioteket
ISBN: 9788792320124

2013: Der indføres flagdag for ytringsfrihed.
2014: Antiterrorministeriet ser dagens lys.
2016: Terroranslag i Paris, Milano og Stockholm. Indførslen af terrorpakke 3.
2017: Flagdagen for ytringsfrihed bliver ændret til flagdag for den danske tryghed.
2018: Afstemning om afskaffelse af grundloven. Indførsel af Freedomschippen.
2019: Terroranslag i København.
2020: Atomkrig i Mellemøsten.
2022: Game over
– Citat bagsidetekst

Min Anmeldelse

Det var et rent tilfælde, at jeg så denne graphic novel af Adam O. Jeg gik forbi tegneserierne på biblioteket og jeg genkendte med det samme stregen, fra “Den Rustne Verden”. I modsætning til børne- og ungdomsserien “Den Rustne Verden” er denne betydelig mere politisk og kritisk. Det er meget tydeligt, at “Ruiner” er skrevet med den voksne læser i tankerne og der er virkelig meget man, som læser, kan tage med sig bagefter. Der er ikke et hæsblæsende tempo, men det er mere et overvejet tilbageblik over hvad der gik galt, hvordan frygten for terror skabte grobunden for det, der blev vores undergang. Hvordan tryghed, med frygten for nutiden og fremtiden bliver forvekslet med kontrol. Adam O. har en fænomenal måde at beskrive sådanne scenarier på og meget af det, der skabte grundlaget for denne forfærdelig udvikling, vi ser i bogen her, skal man desværre ikke lede længe efter for at kunne genkende i vores nutid, hvilket gør scenariet meget virkelighedsnær.

“DETTE ER MIN BY. -MIT WONDERFUL COPENHAGEN. DENNE PLADS VAR ENGANG FYLDT MED MENNESKER. – FYLDT MED LARMEN FRA DERES SKRATTENDE MOBILTELEFONER, HVÆSENDE MOTOTRER OG OPHIDSEDE STEMMER. DET ER LANG TID SIDEN NU…
DE FØRSTE ÅR AF MIT LIV LEVEDE JEG MIDT I DET BRØLENDE INFERNO. MEN EN DAG BLEV HER STILLE.
NU ER DET KUN VINDEN, DYRENE OG FRA TID TIL ANDEN EN FALDEN TAGSTEN DER BRYDER STILHEDEN… OG MIG!”
– Citat side 2-5

Hvis du ikke kender Adam O.’s måde at illusterere på, så bare kig på forsiden og prøv at bemærke alt det, der gemmer sig i den. Hvordan den virker utrolig trøstesløs og alligevel er der flere beviser for liv. Måden som naturen er ved at tage byen tilbage, mælkebøtterne for Asks fødder, fuglereden med fugleunger i motorcyklens forlygte og meget mere. Kritikken ligger ikke kun i ordvalget men i hele oplevelsen af den verden Ask nu lever i. Der er flere tegneserier og graphic novels hvor man leger med udtrykket på skriften og i denne står alt med store bogstaver. Jeg kan ikke lægge tanken fra mig om, at grunden til dette er, at budskabet er så vigtigt, at det kræver, vi vågner op. Jeg synes ikke, at det er fordi der bliver råbt, men mere behovet for at det skæres ud i pap. At vi ikke må overse vigtigheden i hvert et ord. Sproget er provokerende, direkte og samtidig rummet det en overvejelse, som man kun rigtig kan opnå, når man ser tilbage – hvilket passer utrolig til Ask’s personlighed og den dystre fremtid, der møder os. Når vi snakker om den del, er titlen meget interessant. Jeg havde, da jeg samlede denne bog op læst ret mange engelske bøger og jeg læste titlen “Ruiner” med den engelsk forståelse – “ødelæggelse”. Det at titlen indeholder to betydninger, der spiller så godt op mod hinanden giver et ligeså vigtigt indblik i historien, som illustrationerne gør. Vi har ødelagt og ruineret så meget på vores færd mod at bekæmpe det “onde”. Der er bare det, at det “onde” har mange facetter.

Where Snow Angels Go

Where Snow Angels Go
Forfatter: Maggie O’Farrell
Illustrator: Daniela Jaglenka Terrazzini 
Forlag: Walker Books Ltd
Udgivelsesår: 2020
Sideantal: 72
Vejledende alder: 5+
Genre: Low fantasy
Kilde: Lånt på biblioteket
ISBN: 9781406391992

Har du nogensinde prøvet pludselig at vågne midt om natten, uden at vide hvorfor?

Det gjorde Sylvie og da ser hun det mest spektakulære syn – et sæt vinger, enorme i størrelsen, lavet af de blødeste snehvide fjer tænkeligt. Der er en engel er på hendes værelse… en sneengel. Han fortæller, at han er kommet for at kigge til hende, for Sylvie har det ikke så godt, som hun tror… Mange måneder senere, som Sylvie kommer sig over sygdommen, længes hun efter at se sin sneengel igen. Han reddede trods alt hendes liv. Der er så meget, hun gerne vil fortælle ham, så meget hun gerne vil vide. Vil han nogensinde komme tilbage til hende? hvordan kan Sylvie sikre, at alle hun holder af har deres egen sneengel, der også kan passe på dem?

Min Anmeldelse

Forsiden i sig selv er utrolig velovervejet og rummer alt det jeg håbede at opleve med denne bog. På illustrationerne, igennem bogen, er der brugt en metallisk blå-hvid-sølvfarve, der, når lyset rammer rigtigt, får snefnug til skinne op på siderne. Hvordan sneenglens klæder, selvfølgelig har snefnug gemt i sig – han er trods alt en sneengel og bare illustrationerne i sig selv er så smukke og drømmende at jeg, som læser, var fuldstændig opslugt.
Konceptet i denne historie er unikt, hjertevarmt og gennemført. Idéen om hvordan sneengle kommer til og hvordan sneen de er skabt af, fordamper og lader dem materialisere højere op i atmosfæren, hvorfra de holder øje med og beskytter det menneske, der skabte dem. Tanken finder jeg meget betryggende.
Historien har mange lag og mange vigtige temaer og emner man kan tage fat i som samtaleemne; sygdom, kærlighed, drømme og ønsker har alle deres modpart gemt i denne historie. Specielt sådan noget som synlighed, synes jeg også er en interessant twist. Det med at Sneenglen passer på hende også selvom hun ikke visuelt kan se ham, er han der stadig og beskytter hende.
Fortællerstemmen er den alvidende og skønt vi stort set kun følger to personer, Sylvie og Sneenglen, giver dette perspektiv en utrolig dybde og man får en anden form for troværdighed fra personerne end jeg-fortælleren.
Jeg er dybt imponeret over denne bog og vil til hver en tid anbefale den. Om baggrunden for at læse denne er et barns sygdom eller bare den gode historie, håndterer og beskriver forfatteren dette til perfektion. Det skal siges at sygdom ikke fylder særlig meget i historien, men skaber grundlaget for at historiens udfoldelse.
Der er så mange fantastiske dele i denne bog og specielt sproget, der på alle måde løfter historien til nye højder. Sproget er nuanceret, beskrivende, drømmende og realistisk på en og samme tid. Flere gange genlæste jeg sætninger og afsnit alene for at få den følelse igen som det vækkede i mig. Det var virkelig en oplevelse at læse denne bog.

“The walls of her room were pulsning with a strange, glimmering light. The curtains were moving, ever so slightly, as if something – or someone- had recently passed through them. And was it a girl’s imagination or was the room colder than normal? could that be a line of frost along the mantelpiece, across the bookshelf? Then the girl, whose name was Sylvie, saw something that made the blood freeze in her veins, and made her heart leap like a fish in her chest.
There could be no mistake”
– Citat side 5


“Magic?” the angel said, as if he hated the word.
“Absolutely not. Do I look like magic to you?”
– Citat side 17

English Review

Have you ever woken up suddenly, in the middle of the night, without knowing why?

Sylvie wakes one night, suddenly, without knowing why. Then she sees the most spectacular sight – a pair of wings, enormous in size, made of the softest snow-white feathers imaginable. An angel in her bedroom … a snow angel. He tells her that he is here to look after her, for Sylvie is not as well as she seems… Many months later, as Sylvie recovers from her illness, she longs to see her snow angel again. He saved her life, after all. There is so much she wants to tell him, so much she wants to know. Will he ever come back to her? And how can Sylvie make sure that everyone she loves has their own snow angel, to keep them safe, too?

My Review

The cover is very thought through and contain all that I hoped to experience with this book. On the illustration through the book there is used a metallic blue-white-silver color, that, when it catches the light, get the snowflakes to shimmer in the light on the pages. How the snow angel’s robes, where they of cause are hidden – since he is a snow angel, shimmer, and glisten in the light. The illustrations are so beautiful and dreamy that I, as a reader was totally transported to another world.
The concept in this story is unique, heartwarming and very well executed. The idea of how snow angels are created and then when the snow melts and evaporates are materialized again higher up in the atmosphere, from where they keep eye on and protects the human who made them. That thought I find very comforting.
The story has many layers and many important themes and subject that one can use as conversational topics; sickness, love, dreams and wishes each have their opposite hidden within this tale. Especially something like visibility, I found as a very interesting twist. The part where the snow angel looks after her, even though she can’t visually see him, he’s still there and protects her.
The narrator’s voice is the all knowing and even though we pretty much only meet two characters, Sylvie and the Snow angel, gives this perspective an incredible depth and you get a different kind of trust and credibility from the characters than if it was the I-narrator.
I am very impressed with this book and I will recommend this again and again. If your reason for reading it is a child’s sickness or just a good story, does the author handle and describe all of it to perfection. I need to say that the sickness doesn’t take up too much space in the story but create the foundation from which the story is allowed to unfold.
There are so many incredible parts of this book and especially the language, lifts the story on all accounts to new heights. The language is nuanced, descriptive, dreamy, and realistic on the same time. More than once I reread sentence and section all to relive the feeling again that it awoke in me. I truly was an experience to read this book.

“The walls of her room were pulsning with a strange, glimmering light. The curtains were moving, ever so slightly, as if something – or someone- had recently passed through them. And was it a girl’s imagination or was the room colder than normal? could that be a line of frost along the mantelpiece, across the bookshelf? Then the girl, whose name was Sylvie, saw something that made the blood freeze in her veins, and made her heart leap like a fish in her chest.
There could be no mistake”
– Quote page 5


“Magic?” the angel said, as if he hated the word.
“Absolutely not. Do I look like magic to you?”
– Quote page 17

Sådan lærte min mor mig at flette julehjerter

Sådan lærte min mor mig at flette julehjerter
Forfatter: Knud Vægter
Forlag: Museet Falsters Minder
Udgivelsesår: 2008
Sideantal: 80
Genre: Faglitt. papirklip
Kilde: Købt i Den Gamle By i Århus
ISBN: 9788788334012

Vidste du, at det første kendte flettede hjerte blev fremstillet af H.C. Andersen i 1860’erne? Det, og mange andre interessante oplysninger kan du hente i denne dejlige bog, der også giver en udførlig indføring i, hvordan man fremstiller et flettet julehjerte.

Vi får også fortalt julehjertets historie, – og har man mod på det, kan man – inden julen står for døren – flette sig igennem mere end 150 forskellige julehjerter, som alle har deres egen skabelon i bogen. Et julehjerte-register viser desuden, hvordan det endelige hjerte kommer til at se ud. Så det er bare at strække ud i fingrene og komme i gang. Rigtig god fornøjelse.

Min Anmeldelse

Hver år har jeg en tradition om at lave et nyt julehjerte. I år endte jeg med at lave 30 forskellige nye julehjerter, hvor 28 af dem var fra denne bog. Jeg afholdte i starten af december et arrangement, hvor man lærte og genopfriskede, hvordan man laver julehjerter. Til dette fandt jeg bl.a. inspiration i denne bog. For at bogen var mere end bare inspiration, havde jeg selv lavet en del af julehjerterne på forhånd, så man kunne se, hvordan det færdige flettede hjerte ville se ud.
Hvad lærte jeg? jo der er nogle forskellige metoder til at tegne efter en bog; op mod lyset, jeg plejer at bruge et vindue, kalkerpapir, husk at vende papiret rigtigt så siden i bogen ikke bliver blå, kopiere siden, dette har jeg aldrig benyttet mig af og ellers kan man lave en skabelon på klart plast. Den sidste mulighed er klart min favorit og dette muliggjorde at andre, til arrangementet, kunne bruge de skabeloner, jeg havde lavet uden at skulle slås om bogen. Derudover kan skabeloner genbruges år efter år. Dette står ikke i bogen, men jeg ville ønske at det gjorde, for det er en kæmpe hjælp, når man selv skal gøre det første gang.
Der er det rigtig mange fine flettede hjerter og nogle af dem er mere atypiske end andre. Mine favoritter er snefnugget, snemanden, juleklokken, juletræet i sneen og den med to juleklokker og et juletræ. Jeg har lavet en reel på instagram hvis du gerne vil se, hvordan de endte ud.
En anden grund til at jeg ville anbefale det, at lave skabelonerne i klart plast, er at det gav en bedre forståelse for, hvordan de forskellige buer, kanter og indsnit gav selve motivet. Ligesom i den forrige bog, jeg anmeldte med julehjerter “Flere hjerter klippet med en saks“, savner jeg stadig at få en introduktion til, hvordan man laver sine egne motiver. Ét er at kunne tegne efter en bog, men at kunne sætte sig ned og sige jeg kunne godt tænke mig, at det skulle “se sådan ud” er noget helt andet. Bogen giver et rigtigt godt udgangspunkt, men netop fordi flere af hjerterne er så avanceret, håbede jeg på, at jeg fandt det jeg søgte. Jeg oplever generelt, at jeg ofte får baggrundshistorien for hvor julehjertet kommer fra, men ikke meget til at kunne videreudvikle på hvad et julehjerte er.

Jeg søgte nettet tyndt for at finde en manual og til sidst lykkedes det at finde en PDF-fil. Torben Mogensen har lavet en utrolig god og udførlig guide, der ved hjælp af forklaring og illustrationer giver en grundig introduktion, til kunsten i at lave et julehjerte – og lad mig sige, det er slet ikke så slemt som det lyder.
Hvis du er interesseret i dette, kan du følge linket her.

Sallys far kringler julen

Sallys far kringler julen
Forfatter: Thomas Brunstrøm
Illustrator: Thorbjørn Christoffersen
Serie: Sallys far #7
Forlag: Carlsen
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 36
Vejledende alder: 4+
Genre: Realisme
Kilde: Lånt på biblioteket
ISBN: 9788711912515

Det er dagen før juleaften og for første gang holdes den hjemme hos Sally. Det betyder at alle deres bedsteforældre kommer hjem til dem. Sallys far vil så gerne holde den perfekte jul. Det betyder det perfekte juletræ, hvilket far bruger øjemål til at finde, julemad, mandelgave og kravlenisser. Han har ikke snakket om andet siden sommerferien, hvor han straks efter begyndte at planlægge.
Sally og Eddie sidder på værelset og laver hemmelig ting. De pakker nemlig gaver ind, dog har Eddie et stort problem. Far elsker nemlig store, ildelugtende prutter og det ønske har Eddie tænkt sig at opfylde – han ved bare ikke hvordan man pakker sådan én ind? Når det er Sallys familie kan godt forvente, at intet går som det plejer – så er kulør i risalamanden kun et lille problem.

Min Anmeldelse

Sally og hendes skønne, skøre familie er tilbage. Hver familie har hver deres traditioner og specielt når vi når juletiden. Det er en sjov og hyggelig historie om Sallys far, der bare virkelig gerne vil holde den perfekte jul – hvor alt går efter planen. Selvfølgelig er der intet der går efter planen. Jeg læste historien op for min kæreste og lavede stemmer, som jeg plejer at gøre, til jeg simpelthen knækkede sammen af grin. Kombinationen af tekst og illustrationer er fantastisk. Som jeg har nævnt i mine tidligere anmeldelser af “Sallys far” – serien, bør man virkelig kigge grundigt på de fantastiske illustrationer. Der er så mange små og sjove detaljer, der bare på alle måder løfter læseoplevelsen til nye højder. Jeg er helt vild med karakterne, der er så personlige og individuelle, at det reelt virker som en familien. Far, der går med heavy-metal inspireret t-shirts – selv juleaften, Eddie, Sallys lillebror, der altid har bare tæer og Sallys mor, man kun ser ganske kort, der har noget med leopardprint – hvilket også gør at man tydeligt kan se hvilke bedsteforældre, der er på moderens side.
Da Sally og Eddie skal pynte juletræ vil Eddie ikke kun pynte træet med julepynt. Der skal også tape, øse, piskeris, mm. på og det er en sjov detalje at de ting, Eddie har pyntet træet med, får lov til at blive hængende på træet og ikke bliver pillet ned. Mine varmeste anbefalinger.

Drageægget

Drageægget
Forfatter: C. G. Valentin
Serie: Dragernes Æra #1
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivelsesår: 2020
Sideantal: 338
Vejledende alder: 12+
Genre: fantasy
Kilde: Anmeldereksemplar
sponsoreret af Forlaget Klippe
ISBN: 9788797117040

Juliana trækkes ufrivilligt med til portalen for Novahr Orbís og ramler midt ind i en international landekrise. Julianas psykiske sårbarhed bliver årsagen til, at hun er den udvalgte. Det, der var Julianas svaghed i sin egen verden, bliver til hendes styrke. Hun oplever for første gang venskaber og intens kærlighed. En kærlighed, der er påvirket af et drageæg, selvom drager er frygtede som pesten. På trods af dette vokser drømmen om at genskabe Dragernes Æra; en tid, der for nogen både indgyder frygt og sorg, mens den for andre er symbolet på, at de svage kan blive de stærke. Men hvilken version skal Juliana tro på? Er det farligt at forelske sig i en elver, og vil hun nå at forhindre verdens undergang? Og hvad sker der, når et drageæg begynder at klække i et land, hvor ejerskab af sådan en skabning er lig med døden?

Min anmeldelse

Jeg har i lang tid kigget på denne fantastiske forside af Breth Design og tænkt, at jeg en dag nok skulle få den læst. Jeg var så heldig at modtage den som anmeldereksemplar fra Forlaget Klippe og jeg gik straks i gang.
Min skepsis blev vagt ret tidligt i bogen, allerede da Juliana skal finde vej til portalen og Novahr Orbís. Her skal man, som læser, ikke stille spørgsmål til hovedpersonens handlingsmønster men derimod bare acceptere, at det er sådan, det er. Hun handler ulogisk i en ret ekstrem situation og den del, havde jeg ret svært ved at glemme bagefter. Sprogligt er der nogle vendinger, som går igen og her påvirkede det oplevelsen ved at jeg havde følelsen “okay, jeg har forstået det nu, hun er …”. Midt i bogen kommer der en del sammenligninger til ting, som Juliana har oplevet/set i hendes liv, men pga. hendes baggrund og det, de tror, er en psykisk sårbarhed, har jeg bare svært bl.a. at se, hvordan hun ved, hvordan en færøsk accent lyder, når vi ikke har nogen personer i hendes liv, vi har hørt om, som hun kan sammenligne med.
Der og flere dele hvor jeg savner noget kontinuitet. Juliana sover på værelse med Phyrra, der er elver, og her fik jeg indtrykket af at elvere har en utrolig god hørelse. Senere lykkedes det Juliana at snige sig ud lejren, hvor der er flere elvere til stedet? Det samme spørgsmål gør sig gældende i form af at elverene efter deres egne udsagn lever i harmonimed naturen, men det virker som en komplet modsætning, at de for en enkelt overnatning i en lejr fælder træer alene for at sidde på dem? For slet ikke at nævne smerte. Juliana slår på et tidspunk sin albue mod noget hårdt og alt vi hører om, er smerten i skulderleddet? Jeg kan godt se at et slag på albuen igennem nervebanerne både vil bevæge sig op i skulderen og ned i håndleddet, men det del bliver slet ikke beskrevet.
Jeg er virkelig glad for at bogen har et kort, men når der er stednavne på kortet, bør man bruge det navn man har brugt der. De skal igennem “Thestona skoven”, skrevet på kortet i to ord og igennem bogen møder vi to andre versioner Thestonaskoven og skoven Thestona. Heldigvis er andre ting der kommer ud af denne skov end forskellige stavemåder.

Utallige bøger, pergamentruller og Bladbøger – sådan hed de bøger, der var skrevet og indbundet i blade. Det var store, fine og overraskende stærke vegetationer med smukke, svungne bogstaver, som udgjorde siderne i disse værker. De var helt lyse og mindede om genbrugspapir fra hendes egen verden, samtidig med at man kunne ane de fineste bladteksturer, når man lod fingrene løbe henover. Udenom var et tykkere, mørkegrønt blad foldet stramt om siderne. Phyrra havde fortalt, at selve limen, der holdt bogen sammen, var udvundet af et afkog på diverse planter fra en kæmpe skov, der befandt sig midt i landet. Tilsyneladende en skov, hun rent faktisk skulle igennem, når deres rejse begyndte; skoven Thestona
– Citat side 142 & 143


Men jeg ser meget potentiale i serien, universet og karakterne. Jeg kan virkelig godt lide den udvikling de hver især går igennem. Historien bringer mysterium, fordomme, kærlighedsdrama, magi og meget mere. Specielt beskrivelserne af dragerne er så virkelig, at jeg kan se dem for mig.

Henover Phyrras skulder betragtede hun en detaljeret tegning af en drage, nøjagtig gengivet som taget ud af en fantasyfilm. Det næsten trekantet hoved, skællene, vingerne, øjnene. Godt nok var det en blæktegning, men tegneren havde givet øjnene en gullig nuance, der gjorde dem om muligt mere intense. 
Juliana lod hånden glide ned over det slidte pergament.
– Citat side 140 & 141

Der er en karakter, hvor jeg troede, jeg så en særlig tendens i udviklingen, kun for at karakteren overraskede mig og udfordrede mig som læser. Det samme gælder beskrivelserne af en depression, eller den psykiske sårbarhed, der på en utrolig flot måde også har en elementær plads i historien. Her bliver der både beskrevet den mørke og lyse side, hvilket giver et gennemført og nuanceret billede af hvordan en depression kan komme til udtryk. Jeg er nødt til at vide mere, og jeg nødt til at kende slutningen – for serien kan ikke slutte her.

“Jeg vidste, du var den rette. Sikke en gnist! Du skal tids nok forvandles. Du minder mig om en føniks, en af mine venner engang ejede,” grinede hun og blinkede.
Juliana smilede venligt til den forvirrede, lille dame, men vidste at smilet ikke ville nå hendes øjne.
“En dag vil du genopstå af din aske med en ny og stærk fjerpragt,” hviskede Mibbiq
– Citat side 61

Jeg vil slutte denne anmeldelse med et citat, der på alle måder rummer håb og drømme.

“Vær ikke nervøs, min Føniks. Dine vinger er ikke længere svækkede. De kan flyve.”
– Citat side 176

Fantasyfestivalen 2021


Dette opslag er sponsoreret af fantasyfestivalen.
Jeg modtog en gratis entrébillet mod at skrive et opslag om festivalen.

I dag er det præcis en måned siden, at jeg og mange andre fantasyelskere strømmede til Esbjerg. Aldrig har jeg oplevet noget lignende. Stadig nu, en måned efter, kan jeg ikke lade være med at smile bare ved tanke om den eventyrlige weekend, jeg havde til festivalen.

Det er første gang, at jeg har været med og jeg havde desværre et problem med instagram, så mange de billeder og videoer jeg havde taget forsvandt på mystisk vis. Så de eneste billeder jeg har er dem, jeg tog med kameraet, hvilket desværre var alt for få, til at kunne beskrive hvor fantastisk det var – men jeg vil gøre mit for at forklare hvor utrolig en oplevelse, det har været.

For mig startede det længe inden september. Da jeg fandt ud af, at fantasyfestivalen hvert år har et udklædningstema, årets tema har hekse, var jeg fuldstændig solgt. Det er noget af det, jeg synes, man lidt glemmer, når man bliver voksen. Så jeg gik selvfølgelig all in. Jeg besluttede mig for selv at sy kostumet, finde det rigtige mønster, det rigtige stof og tilpasse kostumet så det var lige mig. Det betød, at jeg bl.a. sørgede for at der var lommer i kjolen. Jeg skal hilse at sige, at jeg og min veninde gik Stof & Stil tynd efter “mystisk” stof – men det var sjovt. Jeg havde kigget rigtig meget på Pintrest for at finde den rigtige makeup, og da jeg ikke kunne beslutte mig for, hvilken jeg bedst kunne lide, havde jeg én til lørdag og én til søndag. Den ene var inspireret af warriorpaint og den anden af gudindesymbolet med den tiltagende måne, fuldmånen og aftagende måne. Det skal symbolisere The Maiden, The Mother and The Crone. Det vildeste ved makeuppen var at det sorte i den, var lavet med sort, flydende læbestift (jeg havde fået det anbefalet til netop dette formål) og at begge dage var første gang jeg makeuppen til designet.

Jeg laver sidste sting på kjolen, en time inden jeg skal køre, og jeg er så stolt over resultatet. Den blev endnu bedre, end jeg havde forestillet mig – og det samme med makeuppen.

Da jeg ankommer til Esbjerg d. 17. sep., har jeg lige en time inden aftenen for The Fantasy Fellowship går i gang. The Fantasy Fellowship er en overordnet betegnelse for alle de Fantasy Fellowships læsegrupper, der er rundt omkring i Danmark. Jeg er en del af The Fantasy Fellowship København og det var derigennem, at jeg hørte om Fantasyfestivalen. Første aften bød på et foredrag med Pernille Stenby og Cecilie Alisa Wolters, der begge havde bøger der udkom på fantasyfestivalen. Det var et vildt godt foredrag og man kan virkelig mærke deres kemi. De har det sjovt samme og det lod virkelig til, at de hyggede sig. Bagefter – og her er det, at jeg bliver lidt starstruck – havde vi en Q&A med Lene Kaaberbøl. Forfatteren bag “Skammerens datter”-serien. Det var helt utrolig at få lov til at stille nogle af de spørgsmål, man, som læser, ligger inde med. Lene Kaaberbøl har skrevet utrolig mange bøger, og der blev stillet rigtig mange spørgsmål. Jeg spurgte ind til hendes yndlingskarakter, og da jeg lærte at Sezuan, Dinas far fra “Skammerens datter”-serien, var hendes egen favorit, vidste jeg næsten ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Mit yndligs-bind i “Skammerens Datter”-serien er 3. bind, netop fordi at Sezuan er en del af historien. Jeg kan vildt godt lide ham som karakter, og hans historien er utrolig interessant.
Bagefter spiste vi alle middag sammen, både tilhører og forfatter, og det var alt i alt en vildt god start, på det, der senere skulle vise sig at blive en helt igennem magisk weekend.

Da jeg skulle planlægge mit program for fantasyfestivalen, havde jeg lidt et problem, at jeg ikke havde en fysisk program-folder, hvor jeg kunne markere de oplæg, events og bogreceptioner, jeg gerne ville opleve. Der var selvfølgelig PDF-filen på Fantasyfestvialens hjemmeside, men jeg fandt det utrolig uoverskueligt. Da jeg, om fredagen, kort kommer ind på Esbjerg bibliotek, hvor Fantasifestivalen finder sted, var jeg så heldig at kunne få et program med tilbage til vandrehjemmet.
Min forlovede havde været på kursus, så vi havde aftalt at mødes efter arrangementet med The Fantasy Fellowship. Vandrehjemmet lå godt og vel 20-25 minutters gang fra biblioteket, men det gjorde, at jeg kunne nå snakke med ham om alt det, jeg havde oplevet. Da vi kommer ind på vandrehjemmet, er min første tanke, at dette minder mig uhyggeligt meget om den nu gamle boghandlerskole i Odder. Gulvtæppet var det samme, alle vægge var hvide, det lugtede ligesom boghandlerskolen. Alt i alt passede det utrolig godt til, at jeg hele weekenden skulle snakke bøger og nyde det i fulde drag. Hele fredag aften blev brugt til at tjekke programmet igennem, for at finde alt det vi gerne ville nå at opleve.

Fra fredag til lørdag var der sket en kæmpe forandring. Jeg havde godt set, at de, på pladsen ude foran biblioteket, havde været i gang med at sætte en masse telte op, men da vi kommer lørdag var festen allerede startet. Pladsen udenfor var fyldt med forskellige små boder med alt fra smedehåndværk, krystaller, krydderier til hvordan man lærer at kæmpe med sværd. Det var virkelig som taget ud af bøgernes verden. Da vi kommer indenfor, bliver jeg fuldstændig overvældet. Stemning er høj og man kan virkelig mærke, at alle, der deltager, er her for at hylde fantasygenren. Der var så mange stande med forlag og forfattere at jeg knap vidste, hvor jeg skulle starte. For slet ikke at tale om alle de mange bøger, jeg havde med hjemmefra, i håb om en signering. Hele dagen blev stort set brugt på suge alle indtrykkene til mig. Man finder for alvor ud af, hvor lille bogverdenen er, når så mange, der er passioneret om bøger, mødes på samme sted. Selv når jeg stod i kø til at få signeringer af en forfatter, gik snakken.

Udenfor var der musik med gruppen Virelai, hvilket passede utrolig godt til den markedsplads, der var blevet opført. Så da vi nåede frokost, gik vi derud for at finde noget at spise. Derefter var jeg til foredrag om Steampunk og korsetter med Stine Barth, forfatteren bag Urværkerne 1 – Kuppelbyens hemmelighed, der i den grad har fokus på tøjstilen i steampunk. Dette er utrolig vigtigt for at forstå genren til fulde.
Og så indenfor igen for at kigge mere på pæne bøger. Det jeg synes, der er så fantastisk ved at møde forfattere, er at møde dem og se at de mennesker. Det lyder måske skørt, men for mig, når jeg er fuldstændig forgabt i en serie, kan jeg ikke på nogen forstå, hvordan man kan skrive så fantastiske bøger. Det at kunne fortælle, at jeg værdsætter deres benhårde arbejde, giver mig noget som læser. Når jeg er så heldig at få en bog signeret af en forfatter, beder jeg om sætning, de ikke har sagt før den dag. Nogle forfattere går meget filosofisk hvor, jeg tænker, at de andre bare giver mig den underligste sætning de kan komme på, på stedet.

Natten til søndag sov jeg stort set ikke, fordi jeg var fuldstændig høj over på oplevelsen. Det blev kun bedre om søndagen. Morgenen startede med et bogbloggerarrangement med Pernille Stenby og Cecilie Alisa Wolters. Det var et andet oplæg end om fredagen og her snakkede de bl.a. om New Adult kategorien, der allerede er meget stor i udlandet, men som desværre ikke har samme synlighed på det danske marked – endnu. New Adult’s alderssegment er 18-30’ish. Ligesom mange voksne læser YA, kan man sagtens over de 30 finde glæde i disse bøger. Det er bare ret vigtigt, at man ikke går lavere. Det er nogle andre problematikker man møder i New Adult end i en Young Adult. Pernille Stenby og Cecilie Alisa Wolters har det bare rart i hinandens selskab, hvilket gør det utrolig nemt at være foredrag med dem.
Bagefter var jeg til foredrag med Malene Sølvsten og Nanna Foss, der havde et oplæg, der hed “Fra bad guy til læsefavorit”. Jeg lærte en hel masse om deres skriveproces. Om at de såkaldte “bad guys” får deres helt eget liv. Hvor de som forfattere tænkte “ej, det gør du bare ikke”, og så tager karakteren den lige tanden længere ud bare for at være på tværs. Hvordan Malene Sølvsten skabte en bog omkring Elias, en karakter i Ravnenes Hvisken, for at gøre op for noget, han gjorde, som hun senere fandt ud af var “out of character”. Det samme med skurken i første bind. Her spurgte jeg Malene Sølvsten, om hun hele vidste, hvem der var skurken for jeg havde slet ikke gættet det. Da hun så svarer nej, og fortæller at hun har skrevet slutningen om mange gange, lige indtil at hun begyndte at skrive karakternes forhold ned i forhold til hovedpersonen; det er min ven, det er min veninde, det min morder… pludselig vidste Malene Sølvsten, hvem morderen var. Det er vildt sejt. Hvordan man skriver en usympatisk karakter og hvordan mandelige og kvinde karakterer skal skrives usympatiske på forskellige måder. Det var virkelig et spændende oplæg, der på mange punkter tog fat i det samfundsmæssige syn på køn, bl.a. seksuelle forhold, sprog, handlingsmønster, mm.
Derefter stod jeg i kø til at få signering af Boris Hansen og lige bagefter måtte jeg skynde mig op og få signering af Nanna Foss. Signeringen af Nanna Foss var utrolig vigtig for mig. Jeg er leder af en læsegruppe for unge, hvor en af medlemmerne er kæmpe fan af Nanna Foss. Så jeg spurgte om Nanna Foss vil signere programmet for Fantasyfestvalen. Det var et af de store mål, jeg bare skulle nå, fordi jeg vidste, at det ville betyde så meget for det unge menneske – hvilket det også gjorde.
Da vi om aftenen tog hjem, havde jeg fået signeret alle mine bøger – både dem jeg havde med hjemmefra, og dem jeg havde købt.


Til slut vil jeg sige, at jeg slet ikke følte, at jeg havde tid nok på festivalen. Der var så mange foredrag og events, jeg gerne ville have været med til. Hvor jeg med hård hånd måtte vælge fra og til – det gjorde det kun værre at jeg måtte gøre det under tidspres. Der er stort set ikke det, der ikke var på festivalen. Fantastiske kostumer, drager, dinoer, et kreahjørne med rollespilsfigurer, et kunstnerhjørne, hvor kreative mennesker solgte deres kreationer, mm. Breth designs havde blandt andet en stand, jeg besøgte både lørdag og søndag. Breth designs og Overlapp er styret af samme ejer. Mette Breth laver under navnet Breth Designs de mest breth-taking forsider, hvor Overlapp lavet bogposer – og jeg “kom til” at købe to bogposer, hvor forfattere kan signere på – det er så cool. De skal også med til Bogforum. Det har simpelthen været den mest uforglemmelige oplevelse. Tusinde tak til alle de hårdtarbejdende mennesker, både personale og frivillige, der har været med til at gøre dette til en oplevelse jeg aldrig glemmer.

Her er nogle skøre billeder af Michelle fra Boglabyrinten og jeg.

Den første har jeg lige set en drage flyve tæt over hovedet på os.
Den anden ser vi udspekuleret ud.
Og den tredje og sidste lader vi som, at vi slet ikke er hekse.

Kuppelbyens Hemmelighed

Kuppelbyens Hemmelighed
Forfatter: Stine Bahrt
Serie: Urværkerne #1
Forlag: KRABAT
Udgivelsesår: 2021
Sideantal: 389
Vejledende alder: 12+
Genre: Steampunk
Kilde: Anmeldereksemplar sponsoreret af KRABAT
ISBN: 9788793974906

Jeg ligger på ryggen i græsset og studerer mit værk, en lille kobberfugl med blågrønne vinger og en elegant nøgle til at trække den op med. Urværksfuglen flyver over mit hoved. Den pipper i takt med de klikkende tandhjul, som får vingerne til at bevæge sig. Jeg lukker øjnene og prøver at lade, som om fuglen ikke er der, at det ikke er mig, der har samlet den, og at jeg stadig er normal. 

15-årige Nil bor under en gigantisk kuppel, som beskytter de sidste mennesker på Jorden mod en ødelagt verden. Befolkningen i Kuppelbyen er opdelt i evneløse og urværkere, for i Kuppelbyen er moderne teknologi bandlyst, og alt drives i stedet af mekaniske urværker. Da Nil opdager, at hun har urværksevner, må hun forlade sin familie og begynde på Urværkerskolen. Men noget er helt galt i Kuppelbyen, og snart er Nil hvirvlet ind i begivenheder, der truer det lille samfunds skrøbelige eksistens. Samtidig skal hun forholde sig til sine første svære oplevelser med kærligheden og en voksende forvirring omkring sin seksualitet. 

Min anmeldelse

Det er så mange fantastiske elementer i denne bog, og jeg ville ønske, at jeg, med god samvittighed, kunne give den flere stjerner. Den ligger stærkt ud, skaber et utrolig flot og velovervejet fundament, hvorfra historien får lov til at udfolde sig. Jeg blev utrolig hurtigt betaget af Nil. Hun er på mange punkter meget forskellig fra mange af de kvindelige karakterer, jeg ellers er blevet vant til at se både i science fiction og fantasy-genren. Hun er usikker, forvirret, lidt naiv og ikke mindst meget glad for tøj. Nil fascination for tøj er vigtig, netop fordi bogen er en del af steampunk-genren, hvor tøjstilen spiller en afgørende rolle for at forklare læseren universet og genren. Vores forfatter Stine Bahrt har selv en baggrund som tøjdesigner og en passion for steampunk og korsetter, hvilket fungerer utrolig godt og gør tøjbeskrivelserne levende og meget visuelle.
Da jeg startede med at læse Kuppelbyens hemmelighed, troede jeg, at steampunk, som genre, var en undergruppe af science fiction. Sådan er det ikke helt. Jeg har læst meget op på steampunk-genren nu, fordi jeg mødte nogle elementer, der var mere magiske end teknologiske. Det viser sig at steampunk kan låne fra både science fiction- og fantasy genren. Heri optræder dette blandt andet i form af feer. Feer, der for øvrigt perment ser sure ud – genialt twist på de ellers meget billedskønne feer, vi møder i litteraturen.

Sproget kan jeg utrolig godt lide. Allerede første side slog benene væk under mig. Sproget er drømmende og beskrivende. Det fanger alle de tanke Nil har om alt det, der netop lige er sket – noget der burde være umuligt.

Jeg ligger på ryggen i græsset og studerer mit urværk, en lille kobberfugl med blågrønne vinger og en elegant nøgle til at trække den op med. Urværksfuglen flyver om mit hoved. Den pipper i takt med de klikkende tandhjul, som får vingerne til at bevæge sig. Jeg lukker øjnene og prøver at lade, som om fuglen ikke er der, at det ikke er mig, der har samlet den, og at jeg stadig er normal. Alle bliver testet, inden de begynder i skole, og der havde ikke været de mindste tegn på urværkerevner hos mig. Jeg var normal… er normal?
– Citat side 9

Nil er ikke en helt normal urværker, et er at hendes evne først viser sig, da hun er fyldt 15, men hun bruger ikke værktøj. Hendes måde at beskrive det, der sker når hun skaber et urværk er meget interessant og næsten filosofisk.

Mit hoved kan ikke stoppe nu. Det flyder med tanker og idéer, som på én gang virker som mine egne og som nogle, jeg har lånt.
Citat side 32

Starten er så fantastisk og gennemført at jeg lynhurtigt fik tårnhøje forventninger. Der er en sjov ting ved sproget, det er helt sikkert et bevidst valg, men det er ikke altid, jeg synes, at det fungerer. Der er ret mange gange hvor ordet “jeg” bevidst bliver udeladt. Så i stedet for f.eks. “Jeg har fundet…” er det blot “Har fundet…”. Måske er det for at ramme målgruppens måde at udtrykke sig på?, eller også har forfatteren en helt anden begrundelse for netop dette valg. Jeg og Michelle, fra Boglabyrinten, har fået lov til at interviewe Stine Barht, så kan jeg stille hende spørgsmålet der.
Midt inde i bogen begyndte det, foruden den primære historie selvfølgelig, meget at omhandle den følelsesmæssige balance mellem karakterne, som omstændighederne får dem til at gennemleve. Selvom det lægger utroligt godt ud med den emotionelle rejse, endte jeg med at blive ret irritereret på den ene karakter, fordi hun, stort set hver du møder hende, er jaloux. Jeg manglede noget mere dybde bag jalousien, at der er et eller andet i hendes historie, som gør at jalousien fylder så meget. Heldigvis var jeg til et foredrag med Stine Bahrt og i næste bog kommer vi til at følge to personer, den ene er selvfølgelig Nil, men den anden er ikke afsløret endnu. Så kan jeg jo håbe, at det bliver denne person, som bliver fulgt lidt nærmere. Jeg lader også muligheden stå åben for at komme tilbage til denne anmeldelse og uddybe, ændre eller tilpasse anmeldelsen, hvis det nu er i næste bog, forklaringen ligger – ikke at du skal regne med nogen spoilers.

Jeg ville sådan ønske, at sidste del af bogen var mere beskrivende. Der var ting, som gik over hovedet på mig. Det påvirkede min forståelse af handlingen og nogle afgørende elementer, man som læser helst ikke skal være i tvivl om. Jeg kan desværre ikke uddybe mere i frygt for at spoile.

Det var en oplevelse, og jeg følte mig transporteret både igennem sproget og historien. Specielt det at Stine har skabt sine egne slangudtryk, fungerer virkelig godt. Jeg glæder mig meget til at se, hvor Stine Bahrts forfatterskab bevæger sig hen for med denne start, ser jeg virkelig meget potentiale.

Burn

Burn
Forfatter: Patrick Ness
Forlag: CarlsenPuls
Udgivelsesår: 2020
Sideantal: 392
Genre: Historisk fantasy
Kilde: Anmeldereksemplar sponsoreret af CarlsenPuls
ISBN: 9788711982822

En kold søndag aften i 1957 står Sarah Dewhurst sammen med sin far foran en tankstation og venter på den drage, han har hyret til at hjælpe på farmen …
Sarah Dewhurst og hendes far er outsidere i deres lille hjemby, Frome. Omstændighederne tvinger dem til at hyre en drage til at hjælpe til på deres farm. Noget kun de allerfattigste må ty til.
Drager bør ikke have en sjæl, men dragen Kazimir vækker Sarahs nysgerrighed, fordi den insisterer på at beskytte hende.
For Kazimir ved noget, hun ikke ved. Han er ankommet til gården med viden om en profeti. En profeti, der involverer en snigmorder, en dragetilbedende kult, to FBI-agenter – og Sarah selv.

Min Anmeldelse

Jeg fik noget af en overraskelse, da jeg læste den bog. Jeg havde en klar forventning om at den hørte under fantasigenren, alene forsiden afslører drager, men jeg havde ikke forventet det historiske element. Koreakrigen i 1950, Den kolde krig og opsendingen af satellitten Sputnik i 1957 spiller en stor og afgørende rolle i bogen for ikke at tale om politibrutalitet og rettigheder på tværs af hudfarve. Hver gang jeg læser om at mennesker bliver behandlet dårlig, om det er på grund af hudfarve, kærlighed, social status, eller andet – jeg får helt ondt indeni og det er meningen. Det er meningen man som læser skal føle og blive påvirket af historien. Det værste er, at virkeligheden er så meget værre end det, der kan skrives i bøger.

Dragen havde ikke slået dem ihjel. Det er klart. Det gjorde drager ikke længere. Ingen vidste helt, hvor længe drager levede – rygterne om udødelighed var nok netop bare rygter – men de værdsatte deres liv nok til ikke at bryde flere hundrede år gamle traktater, der var indgået med en art, som havde udvist særlig snilde, hvad angik masseødelæggelsesvåben.
– Citat side 33 & 34

Denne specifikke drage kom flyvende ind fra nord, hvilket Sarah helst ville tro betød, at den kom fra den store drageødemark i det vestlige Canada, som var et af verdens få sidste naturområder, hvor der stadig fløj drager omkring, og hvor de havde deres egne samfund og deres egne hemmeligheder.
Citat side 14

Der er så mange lag i denne bog. Dragerne er tænkende væsner, der har personligheder, samfund og arbejde. At drager ikke stoler på mennesker giver god mening, siden de ofte bliver snyd og at blive betalt minimumslønnen, hjælper ikke rigtig på spændingen mellem mennesker og drager. Drager er mægtige skabninger, så det virkede næsten som en selvfølge, at der er blevet dannet en kult omkring tilbedelse af disse mægtige væsner. Det, der er så flot ved den trosretning, er måden kærligheden bliver beskrevet. Specielt i en tid hvor de fleste mente at det at være homoseksuel var en synd mod guderne, ser denne trosretning kærlighed som det det er – kærlighed. Vi hører ikke om at seksualitet bliver dyrket, men det er mere accepten i at kærlighed ikke er noget at skamme sig over, lige gyldig hvem man elsker.

Jeg har kun et punkt, der gør at den ikke har fået fem stjerner og det er sproget. Der er et eller andet, jeg ikke kan sætte fingeren på. Noget, der ikke fungerer for mig. Steder hvor jeg føler, at det er gået for stærk, og at jeg mangler en del af handlingen. Til gengæld skal det siges, at det er en utrolig flot historie, der indgyder håb. På trods alt det vores hovedperson mister, er der håb.