Dydens år

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er image-8.png

Dydens år
Forfatter: Kim Liggett
Serie: Dydens år #1
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2020
Sideantal: 416
Genre: Dystopi
Kilde: Anmeldereksemplar sponsoreret af Alvilda
ISBN: 9788741508801

I Garner Sogn mener man, at de unge piger har magt over mændene. Man tror, at de udskiller et magtfuldt elskovsmiddel gennem huden, når de står på tærsklen til at blive kvinder. Derfor bliver alle 16-årige piger forvist – sendt ud i den vilde natur for at få afløb for deres magiske kræfter, inden de igen bliver lukket ind i civilisationen. Men langt fra alle vender hjem i live.

Efterhånden som Tierneys eget dydens år nærmer sig, indser hun, at det ikke kun er de brutale forhold i skoven, som hun og de andre piger skal frygte. End ikke de jægere, der står på spring for at fange dem og sælge dem på det sorte marked. Den største trussel af alle kan meget vel vise sig at ligge på lur mellem pigerne selv.

Min Anmeldelse

Det er længe siden at jeg har oplevet en så intens læseoplevelse. Den er i gang fra første side og jeg kan sige af erfaring, at søvn er overflødigt i sammenligning med at få resten af historien med. Det er en pageturner uden lige. Mængde af plottwist og velplaceret informationer driver læseren længere og længere ind i historien. Idéen til samfundet og de dystopiske elementer så unik og original at læseren ikke får nogen hints til hvilken drejning læseoplevelsen kan tage – det er det denne bog kan.

“Små piger har hvide bånd i fletningen, dydspigerne har rødt, og de gifte kvinder har sort.
Uskyld. Blod. Død”
– Citat side 18 & 19


Bogen er skrevet på engelsk under titlen “The Grace Year” og selvom dette er en oversættelse, kan jeg kun sige, at jeg slet ikke bemærkede det. Der var ingen skøre sætninger, manglende ord eller tegnsætning, det er et sandt mesterværk og jeg kan slet ikke vente med at læse forsættelsen. Jeg skrev til forfatteren og spurgte om hun kunne løfte sløret for om der stadig var planer om en forsættelse, og det er der heldigvis – hun arbejder stadig på den.
Sproget er fænomenalt, det er beskrivende, følelsesladet, råt og samtidig har hver en detalje en dybere mening. Jeg kan ikke vente med at genlæse denne bog, alene fordi jeg vil bide mærke i dele jeg ikke vidste var så vigtige ved første gennemlæsning. Det er en barsk bog, alene fordi at “monstrene” er os – mennesker. Vi er nok de mest modbydelige væsner, der findes og det er også derfor, at selvom denne bog både kan sammenlignes med “The Hunger Games”, “Maze runner” og “Den sorte enkes by”, er en anden mulighed også Frankenstein, fordi det mennesket og det psykologiske aspekt, der er i fokus.

“Hvert eneste år ser vi dem, når de går af sted mod lejren. Selv om nogle af dem har slør på, fortæller deres hænder det hele – neglebåndene er flænset af bekymring, nervøsiteten får de kolde fingre til at spjætte – men de er fulde af håb, af liv. Og et år senere vender de – nogle af dem- tilbage, udtærede, udmattede … nedbrudte”
– Citat side 22


Universet er så gennemarbejdet og levende. Levende! – det kommer helt tæt på. Persongalleriet er skabt af utrolig individuelle, fuldendte karakterer, der alle tager et længe ventet åndedrag når første side vendes. Det kunne lige så godt være rigtige mennesker, et rigtigt scenarie på hvordan vi kan blive hjernevaske med en særlig overbevisning.

“Porten falder i, og det er tydeligt at se på vagternes tyngede ansigter, at de tror fuldt og fast på, at vi er nogle afskyelige skabninger, som skal gemmes af vejen for vores egen skyld, så vi kan få uddrevet de dæmoner, der gemmer sig ingen i os. Men end ikke på dette forheksede sted, med vreden, frygten og hadet boblende indeni, føler jeg mig særlig magisk.
Jeg føler mig ikke magtfuld.
Jeg føler mig fortabt.”
– Citat side 102 & 103


Det vil være en læseoplevelse, du aldrig vil glemme.

The City of Brass

The City of Brass
Forfatter: S. A Chakraborty
Serie: The Daevabad Trilogy #1
Forlag: Harper Collins Publishers
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 544
Genre: Low Fantasy
Kilde: Lånt på biblioteket
ISBN: 9780008239428

Nahri har aldrig troet på at der fandtes magi. Ganske vist har hun en vis magt på gaderne i 1800-tallets Cairo, da hun er svindler med et uovertruffent talent. Hun ved bedre end nogen, at den levevej hun har skabt sig – spåkone, zars og healing – kun er tricks, afledninger og tillærte evner, en måde at franarre adelige Ottomanerer deres rigdomme.

Men da Nahri ved et tilfælde påkalder en både snu, mørk mystisk djinn kriger til hendes side, under en af hendes tricks, er hun nødt til at acceptere at den magiske verden, hun troede kun fandtes i barndommens historier, er ægte. For krigeren fortæller en ny historie. Igennem den varme vindomsuste ørken der vrimler med skabninger af ild og floder hvor den mystiske marid sover, forbi ruiner af engang-storslåede menneske bebyggelser og bjerge hvor cirklende rovfugle ikke er hvad man tror, der ligger Daevabad, den legendariske by af messing. En by som Nahri er uigenkaldeligt bundet.

I den by, bag forgyldte messingvægge bundet med fortryllelser, bag seks indgange af de seks djinn stammer, ligger gammel vrede og ulmer. Og da Nahri beslutter sig for at træde ind i den verden, lærer hun at sand magt er voldsom og brutal. At magi ikke kan beskytte hende fra det farlige spin af hofpolitik. At selv den mest geniale af planer kan få dødelige konsekvenser.

Der er trods alt en grund til at de siger, pas på hvad du ønsker…

Min Anmeldelse

Her er en genfortælling af Aladdin, der ikke skuffer læseren. Beskrivelserne af Cairo og menneskenes verden er så levende, at det føles som at stå der selv med duftene, larmen og alt andet det medfører. Yderligere at tilføje element Byen af Messing og dens borgere er udført til perfektion, med de forskellige typer af djinn, evner og slægter, der alle har hver sin plads og betydning. Byen af Messing har lige så mange brændpunkter som virkeligheden. Alt fra korruption og magt/magtmisbrug til racediskrimination og rettigheder er nogle af grundstenene i historien. At se hvordan historien om byen udfolder sig, med byrden af gamle stridigheder og med håbet om at hverdagen ikke, endnu engang, farves af løftet om blod og krig.
Det er første gang jeg har tænkt over hvordan det er at være slavebundet, som djinn, til en menneskelig herre, der kun er interesseret i hævn, magt og rigdomme. Hvordan det er at udføre forfærdelige handlinger uden selv at være i kontrol over ens egen krop for kun bagefter at skulle stå til regnskab for det.
Perspektivet skifter imellem to hovedpersoner og hurtigt får man en klar forståelse for hvorfor forfatteren valgte netop disse to. Jeg kan utrolig godt lide Nahri. Hun har altid stået egne ben og nægtet at lade sig kue. Hun er nysgerrig, videbegærlig og man er aldrig i tvivl om, at hun har et es i ærmet.

It’s not as though the Egyptians were the inheritors of a great civilization whose mighty monuments still littered the land. Oh, no. They were peasants, superstitious fools who ate too many beans.
Well, this superstitious fool is about to swindle you for all you’re worth, so insult away.
– Citat side 2

Sproget er velovervejet og gennemført. Man føler sig fuldstændig transporteret til en anden verden og en anden tid. Hver karakter har sin egen stemme og tone, hvilket sproget understøtter i sådan en grad, at du ud fra sætningen alene stort set kan gætte dig til hvem, der kunne finde på at udtrykke sig sådan. Det er en oplevelse at se hvordan eventyret kombineres med historien og se hvordan alle de løse ender til sidst flettes sammen.

English Review

Among the bustling markets of eighteenth century Cairo, the city’s outcasts eke out a living swindling rich Ottoman nobles and foreign invaders alike.
But alongside this new world the old stories linger. Tales of djinn and spirits. Of cities hidden among the swirling sands of the desert, full of enchantment, desire and riches. Where magic pours down every street, hanging in the air like dust.
Many wish their lives could be filled with such wonder, but not Nahri. She knows the trades she uses to get by are just tricks and sleights of hand: there’s nothing magical about them. She only wishes to one day leave Cairo, but as the saying goes…
Be careful what you wish for.

My Review

Here is a retelling of Aladdin, that does not disappoint. The description of Cairo and the human world all in general is so alive to the point that you might as well be there yourself with the scents, the noise and everything else it entails. Furthermore, adding the element of “The City of Brass” and its inhabitant are done to perfection, with different kinds of djinn, abilities and family trees, each with their place and meaning. “The City of Brass” has just as many challenges as our reality. Everything from corruption to power and misuse of such to race discrimination and rights are the foundation of the story. To see how the story unfolds with the burden of old antagonism along with the hope that the everyday life wont yet again be tainted by the promise of blood and war. It is the first time where I thought more about how it would be for a djinn to be slave bound to a human master, whose only interest is revenge, power, and riches. How it would be to watch oneself do horrible actions but without the control to stop any of it. Just to afterwards be held accountable for those actions.  
The perspective in the story is divided between two main characters and quite quickly you get why the author specifically chose those two. I truly like Nahri. She has always been on her own and refused to cower. She is curious, inquisitive and you never doubt she has something up her sleeve.

It’s not as though the Egyptians were the inheritors of a great civilization whose mighty monuments still littered the land. Oh, no. They were peasants, superstitious fools who ate too many beans.
Well, this superstitious fool is about to swindle you for all you’re worth, so insult away.
– Quote page 2

The language is well thought through and complete. You feel completely transported to another world and another time. Each character has their own voice and tone, which the language supports to such a degree, that you from the sentence alone pretty much know who that would express themselves that way. It is a joy to see how the fairytale are combined with the story and how every loose end eventually are weaved together.  

Legendborn

Legendborn
Forfatter: Tracy Deonn
Serie: The Legendborn Cycle #1
Forlag: Simon & Schuster Inc.
Udgivelsesår: 2021
Sideantal: 432
Genre: Low Fantasy
Kilde: Købt på Saxo
ISBN: 9781534441606

16-årige Bree vender sit gamle liv og alt hvad det indebærer ryggen, da hun pludseligt mister sin mor i et biluheld. Carolina University, der tilbyder et program for begavede gymnasieelever, virker som den perfekte undskyldning for at komme væk – lige indtil Bree allerførste dag er vidne til et magisk angreb, da en flyvende dæmon, der nærer sig på menneskelige energier, angriber nogle medstuderende. Et hemmeligt samfund af så kaldte “Legendborn”, der også er studerende, bekæmper sådanne skabninger. En ung magiker, der kalder sig selv en “Merlin”, der prøver på, og fejler i, at slette Brees hukommelse for det, hun så. Dette afslører Brees egen unikke magi og samtidig låser magien op for et skjult minde fra natten hendes mor dødede – der var en anden og ukendt magiker på hospitalet, hvilket efterlader hende med endnu flere spørgsmål. Nu hvor hun ved, at der er mere til hendes mors død, end hvad politirapporten indeholdte vil Bree gøre hvad som helst for at komme sandheden til livs, om så det indebærer at infiltrere “The Legenborn” og blive en af deres indviede. Da Bree finder ud af at “The Legendborn” nedstammer fra Kong Arthur og ridderne af det runde bord og at der er en forstående krig, der skal kæmpes med magi, må Bree beslutte sig for, hvor langt hun er villig til at gå for sandheden og om hun skal bruge sine kræfter til at bryde samfundet ned indefra eller tag del i kampen.

Min Anmeldelse

Jeg så Legendborn på instagram og blev fuldstændig forelsket i forsiden. Hvordan den blå og røde farve kæmper om pladsen og samtidig udligner hinanden. Efter man har læst bogen, er der så meget mere symbolik, man kan læse ind den; fortid-fremtid, sandhed-løgne og mange flere. Legender og vores historie fylder meget i handlingen. Universet i sig selv, skønt det bunder i virkeligheden, har mange magiske elementer. Hvordan magi kan bruges til godt og ondt, blive brugt ved kun at tage eller med en forståelse for at give noget tilbage. Her spiller kulturer og historien, forskellige kulturer bærer med sig, en kæmpe rolle. Måden som det historiske element bliver brugt til at forklare de to grundlæggende grene inde for magi, sætter også rammen og scenen for historiens udfoldelse. Karaktererne er velovervejede, gennemførte og de har deres helt eget liv. De har alle stærke og svage sider og jeg fandt hurtigt ud af at jeg ikke må afskrive karakter fordi vedkommende ikke virkede vigtig. Jeg er vild med alle de dårlige puns, hvor jeg kan afsløre, at der er referencer til alt fra Disney til Ringenes Herre og de er så velplaceret, at man ikke kan lade være med at grine. Sprogets nuancer igennem hele bogen giver nogle passager, der er så flotte, at man er nødt til at genlæse et afsnit eller noget så simpelt som en sætning eller en vending. Tracy Deonn formår ikke kun at fortælle en historie men at formidle følelserne, historiens forløb frembringer og fange essensen af hvad en følelse kan gøre, vække og ændre.

I listen to these people I don’t know use the past tense about my mother, the person who brought me into this world and created my present. They are past-tensing my heart – my whole beating, bleeding, torn heart – right in front of me.
It is a
violation.
– Citat side 2

I had been ready to escape Bentonville, but not because I was brave. At first I’d wanted to stay home. It seemed right, after everything. But months of living under the same roof alone with my dad made my shame intolerable. Our grief is for the same person, but our grief is not the same. It’s like those bar magnets in physics class, you can push matching poles together, but they don’t want to touch. I can’t touch my dad’s grief. Don’t really want to. In the end, I left Bentonville because I was too scared to stay.
– Citat side 16

Jeg var ikke klar til at sige farvel til karaktererne og historien, da jeg nåede sidste side og jeg er så taknemmelig for, at jeg kan se frem til en forsættelse.

English Review

After her mother dies in an accident, sixteen-year-old Bree Matthews wants nothing to do with her previous life, family memories, or her childhood home. A residential program for bright high schoolers at a local university seems like the perfect escape–until Bree witnesses a magical attack her very first night on campus. A flying demon feeding on human energies. A secret society of so called “Legendborn” students that hunt the creatures down. And a teenage mage who calls himself a “Merlin” and who attempts, and fails, to wipe Bree’s memory of everything she saw. The mage’s failure reveals Bree’s own, unique magic and unlocks a buried memory with a hidden connection: the night her mother died, another Merlin was at the hospital. Now that she knows there’s more to her mother’s death than what’s on the police report, Bree will do whatever it takes to find out the truth, even if that means infiltrating the Legendborn by becoming one of their initiates. But when the Legendborn reveal themselves as the descendants of King Arthur and his knights and explain that a magical war is coming, Bree has to decide how far she’ll go for the truth and whether she should use her magic to take the society down–or join the fight.

My Review

I saw Legendborn on Instagram and fell in love with the cover. The way the blue and red color is fighting for space and yet also equalizes one another. When you’ve read the book, you realize how much symbolic really is hidden within that cover; past/present, truth/lies and so much more. Legends and our shared history are a fundamental pillar in the story. The universe, even though it takes place in our reality, has many magical elements. How magic can be used for good and evil, be use just by taking or with an understanding of giving something back. Here culture and the history, different cultures carry with them, play a huge role. The way the historical element is used to explain the two primary sources of magic sets the frame and the scene from which the story unfolds. The characters are well thought through and carried out not to mention that they have their own lives. They all have strong and weak moments and I quickly learned to write of any character because they didn’t seem important. I am crazy about all the bad puns, from which I can reveal that you can expect references from anywhere between Disney and Lord of the Rings and each is so well placed that you can’t stop yourself from laughing. The nuances in the language throughout the book are so spectacular that you must reread a section, a sentence or something so simple as a use of phrase. Tracy Deonn don’t just manage to tell a story, she communicates the emotion that the story extracts and she captures the essence of what an emotion can do, awake, or change.

I listen to these people I don’t know use the past tense about my mother, the person who brought me into this world and created my present. They are past-tensing my heart – my whole beating, bleeding, torn heart – right in front of me.
It is a
violation.
– Quote page 2

I had been ready to escape Bentonville, but not because I was brave. At first I’d wanted to stay home. It seemed right, after everything. But months of living under the same roof alone with my dad made my shame intolerable. Our grief is for the same person, but our grief is not the same. It’s like those bar magnets in physics class, you can push matching poles together, but they don’t want to touch. I can’t touch my dad’s grief. Don’t really want to. In the end, I left Bentonville because I was too scared to stay.
– Quote page 16

I wasn’t ready to say goodbye to the characters and the story when I finished the last page, and I am grateful to know that I can look forward to a sequel.

Hvad skete der egentlig med dig?

Hvad skete der egentlig med dig?
Forfatter: Jenny Jordahl
Illustrator: Jenny Jordahl
Forlag: Turbine
Udgivelsesår: 2021
Sideantal: 109
Vejledende alder: 9+
Genre: Realisme, Graphic novel
Kilde: Lånt på biblioteket
ISBN: 9788740670158

”Hvad skete der egentlig med dig” er en tankevækkende bog om venskab, om at være udenfor – og om at leve med spiseforstyrrelser. Emma ligner ikke resten af sin familie. De andre er slanke, mens Emma er kraftig. Hvad skete der egentlig med hende?Emma vil allerhelst være usynlig. Men alle ser hende. Især dem, der mobber på skolen. Så foreslår hendes forældre en løsning på problemet: Hun får 100 kr. for hvert kilo, hun taber sig. Emma går med på aftalen, og langsomt men sikkert bliver hun mindre. Men bliver hun lykkeligere? Og løser det egentlig hendes problemer? 

Min Anmeldelse

Sjældent er jeg blevet så rørt over en graphic novel. Jenny Jordahl, der både er forfatteren og illustratoren til bogen her, formår at at få læseren til at føle den kamp Emma går igennem. Hver for sig ville både teksten og illustrationerne stå stærkt, men sammen er det utrolig flot og hård historie. Titlen “Hvad skete der egentlig med dig?” er, et spørgsmål Emma bliver stillet, lige efter at samme person har kommenteret på, hvor flotte og slanke resten af Emmas familie er. Det bliver ikke sagt direkte, hvem der kommer med den smagsløse kommentar, men jeg har en idé om, at det er hendes bedstemor. Det er i dét øjeblik, den første tanke bliver sået. Nogle af de ting Emma bemærker ved sin krop, er noget de fleste kender i større og mindre grad. Et eksempel kan være at Emma, når hun har lårkorte shorts på, er generet af at hendes lår gnider mod hinanden, hvor illustrationerne viser irritationen på huden. Den detalje kan jeg virkelig godt lide, da det netop er et problem som mange kender, mig selv inklusiv. Det er ikke noget, der skal forbindes med overvægt, fordi vores kroppe bare er forskellige og for mig viser det bare, at Emma er et menneske. Der er mange ting Emma kæmper med. Faren, der synes at Emma er tyk, moren, der kun vil hende det bedste, mobning i klassen, hendes bedste veninde, der vender hende ryggen og meget mere.

Jeg har aldrig været ramt af en spiseforstyrrelse, så jeg kan ikke sætte mig ind i, hvor hårdt det må være at gå igennem – men jeg har kendt et par stykker, der har været igennem det. Ud fra hvad de har fortalt, og en opgave jeg skrev, kan jeg sige at denne bog rummer rigtig mange elementer, som flere, der har været igennem sådan et forløb, sikkert vil kunne genkende.
Emma har en skygge, der skal symbolisere spiseforstyrrelsen. Skyggen taler og bruger samme nedværdigende ord og kommentarer, som hun hører til daglig; “jeg vidste ikke, at fedtbjerge kunne løbe”, “se dog på os”, “tænk på, hvor pæne vi bliver”. Brugen af skyggen giver et meget realistisk billede af alle de tanker, Emma går rundt med og viser tydeligt, hvordan spiseforstyrrelsen påvirker hende psykisk. Hvordan Emma ser sig selv og hvordan hun tror, andre ser hende.
Der er tænkt meget over brugen af farver. Hver gang farverne bliver sort hvid, er den gal. Det er ikke fordi resten af bogen sprudler af farver, men brugen af den sort hvide kontrast lader læseren vide, at dette handler om måden, Emma ser sig selv på. Nogle af de følelser bogen berører er vrede, mistillid, skam, ensomhed og fortvivlelse. Samtidig er venskab, familie, kærlighed, håb, selvværd også en vigtigt i historien og dens udvikling.

Jeg blev forarget og provokeret, da jeg læste kommentaren om “Hvad skete der egentlig med dig?” – sådan taler man ikke til andre. Nu hvor jeg har læst bogen, kan jeg godt se, hvorfor lige den kommentar var vigtig. Spørgsmålet i sig selv kan rumme utrolig meget og specielt, når der er tale om en spiseforstyrrelse.

Den vilde flugt

Den vilde flugt
Forfatter: Tanja Rohini Bisgaard
Serie: Sebastian og forsvindingsuret #3
Forlag: KRABAT forlaget
Udgivelsesår: 2021
Sideantal: 115
Vejledende alder: 9+
Genre: Science Fiction
Kilde: Købt
ISBN: 9788793974319 

”Giv mig FlyBoardet. Jeg skal derind og finde kontrol-rummet,” udbrød Sebastian.
”Fordi du er så meget klogere end mig, hvad?” råbte Christoffer. ”Jeg kan også finde ud af det.” Langsomt svævede han opad på brættet.
Sebastian spurtede efter. Han indhentede broren og hoppede. Med begge hænder greb han fat i FlyBoardet. Det vippede til den ene side. Christoffer mistede balancen og faldt af.

Sebastian og Christoffer er begge fanget på øen. Ingen kommer for at hjælpe, så de lægger selv en plan for at flygte.
Sebastian og forsvindings-uret er klimafiktion. Der er action, hemmelige missioner og et storstilet komplot fra en fremtidig verden, hvor ressourcer er knappe, og familier kun må få ét barn.  

Min Anmeldelse

Dette sidste bind giver en gennemført afslutning på fortællingen om Sebastian og den fremtid, han lever i. Jeg kan virkelig godt lide idéen om Krabatforlagets serie Klodebøger, hvor man i dem alle igennem indholdet kan lære om FN’s verdensmål. I serien om “Sebastian og Forsvindingsuret” er der fokus på menneskerettigheder og vores forbrug. Selvom serien hører under science fiction, er der desværre flere af denne fremtids elementer, der sagtens kunne være en en del af vores verden allerede nu. Det ville ikke undre mig, hvis vi inden for ganske få år, har udviklet teknologien nok til at kunne bare nogle af de ting, som bogen her illustrerer. Der er ikke langt fra vores virkelighed til Sebastians.
Teknologiens udvikling er en væsentligt del af hele historien. Det ligger serietitlen “Sebastian og Forsvindingsuret” også op til. Sebastian og hans bror Christoffer har en indædt fejde, fordi de begge er opslugt af tanken om, at den anden bror har det nemmere. Det samme gælder de teknologiske hjælpemidler, de hver i sær har. Sebastian har Forsvindingsuret og Christoffer har FlyBoardet. Jeg ved af erfaring at Tanja med ganske få ord kan sætte scenen, stemningen og karakterernes følelser. Det gør hun i særdeleshed også i denne.

“Hvad laver du?” råbte Christoffer.
Sebastian svarede ikke. Han havde aldrig prøvet brættet før. Det så nemt ud, når broren fløj af sted, men sådan var det bestemt ikke.
– Citat side 19

I forhold til karaktererne falder mere på plads i dette bind. Generelt synes jeg stadig, at karaktererne er meget overfladiske. Jeg savner en dybde og nuance i deres personlighed. Jeg kan tydelig se forbindelsen mellem Sebastian og Christoffer, og deres forhold er klart det mest realistiske, vi har. Men individuelt kender jeg dem næsten ikke. Til gengæld er Julie, da vi møder hende vildt sej og handlekraftig, men her bliver hun mere “årh Christoffer er så modig”, “årh jeg dåner” – okay jeg overdriver, men I forstår idéen. Det virker bare forkert i forhold til hendes karakter, eller den del af hendes karakter, vi hidtil har kendt.
Tanja Bisgaard leger med opsætningen, hvor noget af teksten er vist i chat/sms-stil og andet som almindelig brødtekst. Typografien er er nem af overskue. Skriften er stor og der er god plads mellem ord og linjer. Dette giver et udtryk af at bogen kunne være rettet mod et yngre publikum, fordi sideopsætningen ligner en lettere bog. Til gengæld vil dette også kunne hjælpe læsere på vej, der måske har lidt svært ved at læse eller mangler lysten. 

Der er en del mindre illustrationer undervejs, men de blev lidt for ensformige for min smag. På den anden side giver illustrationerne også liv til de teknologiske elementer, der bruges i denne bog. Ligesom i det forrige bind savner jeg nogle flere QR-koder. Det fungerede utrolig godt i første bind. Det var relevante og meget oplysende videoer, man blev ledt ind til. Derudover er dette første bogserie, jeg har læst hvor alle QR-koder fungerer. Det er et kæmpe plus og at bruge QR-koder i en bog hvor genren er science fiction er jo genialt – specielt når de alle fungerer.

Jeg og Michelle fra Boglabyrinten var så heldig at få lov til at interviewe Tanja live på Instagram. Det var en utrolig hyggelig samtale. Foruden ‘Sebastian og forsvindingsuret’ har Tanja og skrevet serien ‘Midgårds Beskyttere’ – interviewet omhandlede begge serier. Efter “kun” halvanden time havde vi lært en hel masse om udgivelse, etablering af eget forlag, nordisk mytologi, skriveprocesser, handlingsforløb, klima og verdensmålene, hvordan man formidle dette i børnelitteratur, m.m. Tanja startede på Calibat Forlaget, men er siden gået sammen med Helle Perrier og skabt Krabat Forlaget. Det er en utrolig spændende rejse og det var en fornøjelse at kunne stille alle mine spørgsmål. Interviewet kan findes under IGTV-filer på instagram, vær opmærk på at der er en del 1 og 2, ellers kan du følge linkene her:

Interview med Tanja R. Bisgaard 1. del
Interview med Tanja R. Bisgaard 2. del

Den usynlige ø

Den usynlige ø
Forfatter: Tanja Rohini Bisgaard
Serie: Sebastian og forsvindingsuret #2
Forlag: KRABAT forlaget
Udgivelsesår: 2021
Sideantal: 104
Vejledende alder: 10+
Genre: Science Fiction
Kilde: Købt
ISBN: 9788793974302

”Hvor har du tænkt dig at løbe hen, lille ven?” spurgte den ene vagt. ”Har du glemt, du er på en ø?” spurgte den anden. ”Du slipper ikke væk herfra.”Manden hulkede, da vagterne greb fat i hans arme og halede ham ind i bygningen igen.   

Sebastian møder Julie på en ø, som ikke findes på noget kort. Her arbejder hun på en hemmelig fabrik, hvor vagter og droner patruljerer. Hun vil gerne flygte. Hjemme lokkes Christoffer i en fælde af en mystisk mand. Sebastian har en plan om at hjælpe begge, men den er dødsensfarlig. 

Sebastian og forsvindingsuret er klimafiktion. Der er action, hemmelige missioner og et storstilet komplot fra en fremtidig verden, hvor ressourcer er knappe, og familier kun må få ét barn.    

I KRABATs Klodebøger er klimaforandringer og FN’s verdensmål en del af fortællingerne.  

Min Anmeldelse

Dette er en rigtig fin forsættelse på serien om Sebastian og forsvindingsuret. Historien starter øjeblikkeligt efter afslutningen fra første bind i serien. Overgangen er utrolig velplaceret og man kan simpelthen ikke læse første bog uden at være nødt til at læse efterfølgeren. Historien er spændende, men må indrømme at jeg er virkelig træt af Christoffer, Sebastians tvilling. Han er så irriterende og naiv, det er selvfølgelig et bevist valg fra forfatteren side, men jeg kan virkelig ikke fordrage ham. Sebastian finder ham heldigvis ligeså irriterende, som jeg, hvilket er ret befriende og tjener historien utrolig godt. Deres forhold er komplekst og rummer mere end bare det “gode”, ideelle søskendeforhold. Dog mangler jeg generelt noget dybde i karaktererne på andre punkter, noget til at give dem nogle dimensioner, som hvorfor Christoffer er, som han er.
Historien og handlingsforløbet er velovervejet og følger meget tydeligt en rød tråd. Ligesom i forrige bog bruges der QR-koder igennem bogen til at understøtte fortællingen. Alle er relevante og placeret med omhu i forhold til tekst og historie. Vigtigst af alt virker alle QR-koder. Serien Sebastian og forsvindingsuret er en del af KRABAT forlagets Klodebøger, der alle har fokus på miljøet. Serien her er kombination af science fiction og klimafiktion og har fokus både på forbrug og affald. Samtidig sætter serien også spørgsmålstegn ved hvad affald er. Sebastian bygger robotter af dét, andre ville kalde skrald.
I forhold til sproget, synes jeg virkelig at typografien og layoutet på sider, begrænser muligheder for den sproglige udfoldelse. Jeg ved, hvor fantastisk Tanja Bisgaard kan skrive, det er ikke dårligt på nogen måde, men jeg savner den legende og levende beskrivelse. Når jeg læser bøger, noterer jeg sidetal, så jeg kan gå tilbage og genlæse passager, der var noget ganske særligt, og her noterede jeg kun én.

Skummende bølger slog ind over spredte murbrokker ved siden af ham. Små dråber lagde sig på armene og gav ham gåsehud. Han skælvede. Endelig var han rejst ud i verden helt alene og var parat til et eventyr.
– Citat side 8

Typografien er er nem af overskue. Skriften er stor og der er god plads mellem ord og linjer. Dette giver et udtryk af at bogen kunne være rettet mod et yngre publikum, fordi sideopsætningen ligner en lettere bog. Til gengæld vil dette også kunne hjælpe læsere på vej, der måske har lidt svært ved at læse eller mangler lysten. 

Jeg og Michelle fra Boglabyrinten var så heldig at få lov til at interviewe Tanja live på Instagram. Det var en utrolig hyggelig samtale. Foruden ‘Sebastian og forsvindingsuret’ har Tanja og skrevet serien ‘Midgårds Beskyttere’ – interviewet omhandlede begge serier. Efter “kun” halvanden time havde vi lært en hel masse om udgivelse, etablering af eget forlag, nordisk mytologi, skriveprocesser, handlingsforløb, klima og verdensmålene, hvordan man formidle dette i børnelitteratur, m.m. Tanja startede på Calibat Forlaget, men er siden gået sammen med Helle Perrier og skabt Krabat Forlaget. Det er en utrolig spændende rejse og det var en fornøjelse at kunne stille alle mine spørgsmål. Interviewet kan findes under IGTV-filer på instagram, vær opmærk på at der er en del 1 og 2, ellers kan du følge linkene her:

Interview med Tanja R. Bisgaard 1. del
Interview med Tanja R. Bisgaard 2. del

Trylleblik

Trylleblik
Forfatter: Ane Bjørn
Illustrator: Ane Bjørn
Forlag: Gutkind
Udgivelsesår: 2021
Sideantal: 32
Vejledende alder: 6+
Genre: Realisme
Kilde: Anmeldereksemplar
sponsoreret af Gutkind
ISBN: 9788743401599

Vidste du, at hvis man lukker det ene øje
og dækker for det med to fingre,
så får man trylleblik?
Det har min bedstemor lært mig.

I et land uden navn i en by i ruiner lærer en pige noget ganske særligt af sin bedstemor: Med to fingre for det ene øje får man trylleblik og kan se ting, man ellers ikke har øje for. Fine ting, man ikke troede fandtes. Gyldne slotte i mørke skove. Havfruer i dybet. Skønhed, lys og håb.

Min Anmeldelse

Dette er nok en af de smukkeste børnebøger, jeg nogensinde har læst. Sproget og illustrationerne er så stærke, at jeg blev så investeret i fortællingen og karakterne, at jeg flere gange var rørt til tårer. Historien om at være flygtninge og alt det familien har været igennem, da vi møder dem, for slet ikke at nævne alt det, der endnu venter, er desværre en historie som mange i dag kan genkende eller har hørt om. Historien er nærværende og hjerteskærende og alligevel viser familien en utrolig styrke. Forælderen fordi det er krævet og børnene vælger at se det smukke og holde fast i håbet selvom alt omkring ligger mere op til håbløshed. Idéen om trylleblikket er simpelthen så rørende og smukt, at jeg ville ønske, at jeg, da jeg var barn, havde fået trylleblikket forklaret.
Ét er de omstændigheder, vi er sat i, noget andet er, måden vi vælger at reagere på dette. Familien har al grund til ikke at rejse sig og bare blive liggende – men det gør de ikke. Håbet er det stærkeste, vi har. Håb og drømme og det er dét trylleblikket er. Illustrationerne giver alle de ting, pigen ser, med trylleblikket, liv. Generelt er illustrationerne i sort hvid, for at vise den magtesløshed, frygt og sorg familien føler og hver gang trylleblikket bliver inddraget kommer der lige pludselig farver. Da familien tager afsted fra deres gamle hjem, der er hærget og ødelagt, er der en træstub, hvorpå pigen bruger trylleblikket. Farven trækker op af stammen, deler sig til grene hvorpå der springer blomster ud. Det er et utrolig simpelt ønske, alligevel rummer den illustration pigen på en ganske særlig måde. Der er tænk over hver en streg, hver en farvenuance og sproget er så betagende og velovervejet, at jeg flere genlæste en sætning alene for at opleve den igen.

“Der findes mange magiske ting i verden, selv på de mest umulige steder, men man kan kun se dem, hvis man ved, hvordan man kigge.”
– Citat side 10

Ruiner

Ruiner
Forfatter: Adam O
Forlag: Fahrenheit
Udgivelsesår: 2011
Sideantal: 48
Genre: Science Fiktion
Kilde: Lånt på biblioteket
ISBN: 9788792320124

2013: Der indføres flagdag for ytringsfrihed.
2014: Antiterrorministeriet ser dagens lys.
2016: Terroranslag i Paris, Milano og Stockholm. Indførslen af terrorpakke 3.
2017: Flagdagen for ytringsfrihed bliver ændret til flagdag for den danske tryghed.
2018: Afstemning om afskaffelse af grundloven. Indførsel af Freedomschippen.
2019: Terroranslag i København.
2020: Atomkrig i Mellemøsten.
2022: Game over
– Citat bagsidetekst

Min Anmeldelse

Det var et rent tilfælde, at jeg så denne graphic novel af Adam O. Jeg gik forbi tegneserierne på biblioteket og jeg genkendte med det samme stregen, fra “Den Rustne Verden”. I modsætning til børne- og ungdomsserien “Den Rustne Verden” er denne betydelig mere politisk og kritisk. Det er meget tydeligt, at “Ruiner” er skrevet med den voksne læser i tankerne og der er virkelig meget man, som læser, kan tage med sig bagefter. Der er ikke et hæsblæsende tempo, men det er mere et overvejet tilbageblik over hvad der gik galt, hvordan frygten for terror skabte grobunden for det, der blev vores undergang. Hvordan tryghed, med frygten for nutiden og fremtiden bliver forvekslet med kontrol. Adam O. har en fænomenal måde at beskrive sådanne scenarier på og meget af det, der skabte grundlaget for denne forfærdelig udvikling, vi ser i bogen her, skal man desværre ikke lede længe efter for at kunne genkende i vores nutid, hvilket gør scenariet meget virkelighedsnær.

“DETTE ER MIN BY. -MIT WONDERFUL COPENHAGEN. DENNE PLADS VAR ENGANG FYLDT MED MENNESKER. – FYLDT MED LARMEN FRA DERES SKRATTENDE MOBILTELEFONER, HVÆSENDE MOTOTRER OG OPHIDSEDE STEMMER. DET ER LANG TID SIDEN NU…
DE FØRSTE ÅR AF MIT LIV LEVEDE JEG MIDT I DET BRØLENDE INFERNO. MEN EN DAG BLEV HER STILLE.
NU ER DET KUN VINDEN, DYRENE OG FRA TID TIL ANDEN EN FALDEN TAGSTEN DER BRYDER STILHEDEN… OG MIG!”
– Citat side 2-5

Hvis du ikke kender Adam O.’s måde at illusterere på, så bare kig på forsiden og prøv at bemærke alt det, der gemmer sig i den. Hvordan den virker utrolig trøstesløs og alligevel er der flere beviser for liv. Måden som naturen er ved at tage byen tilbage, mælkebøtterne for Asks fødder, fuglereden med fugleunger i motorcyklens forlygte og meget mere. Kritikken ligger ikke kun i ordvalget men i hele oplevelsen af den verden Ask nu lever i. Der er flere tegneserier og graphic novels hvor man leger med udtrykket på skriften og i denne står alt med store bogstaver. Jeg kan ikke lægge tanken fra mig om, at grunden til dette er, at budskabet er så vigtigt, at det kræver, vi vågner op. Jeg synes ikke, at det er fordi der bliver råbt, men mere behovet for at det skæres ud i pap. At vi ikke må overse vigtigheden i hvert et ord. Sproget er provokerende, direkte og samtidig rummet det en overvejelse, som man kun rigtig kan opnå, når man ser tilbage – hvilket passer utrolig til Ask’s personlighed og den dystre fremtid, der møder os. Når vi snakker om den del, er titlen meget interessant. Jeg havde, da jeg samlede denne bog op læst ret mange engelske bøger og jeg læste titlen “Ruiner” med den engelsk forståelse – “ødelæggelse”. Det at titlen indeholder to betydninger, der spiller så godt op mod hinanden giver et ligeså vigtigt indblik i historien, som illustrationerne gør. Vi har ødelagt og ruineret så meget på vores færd mod at bekæmpe det “onde”. Der er bare det, at det “onde” har mange facetter.

Where Snow Angels Go

Where Snow Angels Go
Forfatter: Maggie O’Farrell
Illustrator: Daniela Jaglenka Terrazzini 
Forlag: Walker Books Ltd
Udgivelsesår: 2020
Sideantal: 72
Vejledende alder: 5+
Genre: Low fantasy
Kilde: Lånt på biblioteket
ISBN: 9781406391992

Har du nogensinde prøvet pludselig at vågne midt om natten, uden at vide hvorfor?

Det gjorde Sylvie og da ser hun det mest spektakulære syn – et sæt vinger, enorme i størrelsen, lavet af de blødeste snehvide fjer tænkeligt. Der er en engel er på hendes værelse… en sneengel. Han fortæller, at han er kommet for at kigge til hende, for Sylvie har det ikke så godt, som hun tror… Mange måneder senere, som Sylvie kommer sig over sygdommen, længes hun efter at se sin sneengel igen. Han reddede trods alt hendes liv. Der er så meget, hun gerne vil fortælle ham, så meget hun gerne vil vide. Vil han nogensinde komme tilbage til hende? hvordan kan Sylvie sikre, at alle hun holder af har deres egen sneengel, der også kan passe på dem?

Min Anmeldelse

Forsiden i sig selv er utrolig velovervejet og rummer alt det jeg håbede at opleve med denne bog. På illustrationerne, igennem bogen, er der brugt en metallisk blå-hvid-sølvfarve, der, når lyset rammer rigtigt, får snefnug til skinne op på siderne. Hvordan sneenglens klæder, selvfølgelig har snefnug gemt i sig – han er trods alt en sneengel og bare illustrationerne i sig selv er så smukke og drømmende at jeg, som læser, var fuldstændig opslugt.
Konceptet i denne historie er unikt, hjertevarmt og gennemført. Idéen om hvordan sneengle kommer til og hvordan sneen de er skabt af, fordamper og lader dem materialisere højere op i atmosfæren, hvorfra de holder øje med og beskytter det menneske, der skabte dem. Tanken finder jeg meget betryggende.
Historien har mange lag og mange vigtige temaer og emner man kan tage fat i som samtaleemne; sygdom, kærlighed, drømme og ønsker har alle deres modpart gemt i denne historie. Specielt sådan noget som synlighed, synes jeg også er en interessant twist. Det med at Sneenglen passer på hende også selvom hun ikke visuelt kan se ham, er han der stadig og beskytter hende.
Fortællerstemmen er den alvidende og skønt vi stort set kun følger to personer, Sylvie og Sneenglen, giver dette perspektiv en utrolig dybde og man får en anden form for troværdighed fra personerne end jeg-fortælleren.
Jeg er dybt imponeret over denne bog og vil til hver en tid anbefale den. Om baggrunden for at læse denne er et barns sygdom eller bare den gode historie, håndterer og beskriver forfatteren dette til perfektion. Det skal siges at sygdom ikke fylder særlig meget i historien, men skaber grundlaget for at historiens udfoldelse.
Der er så mange fantastiske dele i denne bog og specielt sproget, der på alle måde løfter historien til nye højder. Sproget er nuanceret, beskrivende, drømmende og realistisk på en og samme tid. Flere gange genlæste jeg sætninger og afsnit alene for at få den følelse igen som det vækkede i mig. Det var virkelig en oplevelse at læse denne bog.

“The walls of her room were pulsning with a strange, glimmering light. The curtains were moving, ever so slightly, as if something – or someone- had recently passed through them. And was it a girl’s imagination or was the room colder than normal? could that be a line of frost along the mantelpiece, across the bookshelf? Then the girl, whose name was Sylvie, saw something that made the blood freeze in her veins, and made her heart leap like a fish in her chest.
There could be no mistake”
– Citat side 5


“Magic?” the angel said, as if he hated the word.
“Absolutely not. Do I look like magic to you?”
– Citat side 17

English Review

Have you ever woken up suddenly, in the middle of the night, without knowing why?

Sylvie wakes one night, suddenly, without knowing why. Then she sees the most spectacular sight – a pair of wings, enormous in size, made of the softest snow-white feathers imaginable. An angel in her bedroom … a snow angel. He tells her that he is here to look after her, for Sylvie is not as well as she seems… Many months later, as Sylvie recovers from her illness, she longs to see her snow angel again. He saved her life, after all. There is so much she wants to tell him, so much she wants to know. Will he ever come back to her? And how can Sylvie make sure that everyone she loves has their own snow angel, to keep them safe, too?

My Review

The cover is very thought through and contain all that I hoped to experience with this book. On the illustration through the book there is used a metallic blue-white-silver color, that, when it catches the light, get the snowflakes to shimmer in the light on the pages. How the snow angel’s robes, where they of cause are hidden – since he is a snow angel, shimmer, and glisten in the light. The illustrations are so beautiful and dreamy that I, as a reader was totally transported to another world.
The concept in this story is unique, heartwarming and very well executed. The idea of how snow angels are created and then when the snow melts and evaporates are materialized again higher up in the atmosphere, from where they keep eye on and protects the human who made them. That thought I find very comforting.
The story has many layers and many important themes and subject that one can use as conversational topics; sickness, love, dreams and wishes each have their opposite hidden within this tale. Especially something like visibility, I found as a very interesting twist. The part where the snow angel looks after her, even though she can’t visually see him, he’s still there and protects her.
The narrator’s voice is the all knowing and even though we pretty much only meet two characters, Sylvie and the Snow angel, gives this perspective an incredible depth and you get a different kind of trust and credibility from the characters than if it was the I-narrator.
I am very impressed with this book and I will recommend this again and again. If your reason for reading it is a child’s sickness or just a good story, does the author handle and describe all of it to perfection. I need to say that the sickness doesn’t take up too much space in the story but create the foundation from which the story is allowed to unfold.
There are so many incredible parts of this book and especially the language, lifts the story on all accounts to new heights. The language is nuanced, descriptive, dreamy, and realistic on the same time. More than once I reread sentence and section all to relive the feeling again that it awoke in me. I truly was an experience to read this book.

“The walls of her room were pulsning with a strange, glimmering light. The curtains were moving, ever so slightly, as if something – or someone- had recently passed through them. And was it a girl’s imagination or was the room colder than normal? could that be a line of frost along the mantelpiece, across the bookshelf? Then the girl, whose name was Sylvie, saw something that made the blood freeze in her veins, and made her heart leap like a fish in her chest.
There could be no mistake”
– Quote page 5


“Magic?” the angel said, as if he hated the word.
“Absolutely not. Do I look like magic to you?”
– Quote page 17

Sådan lærte min mor mig at flette julehjerter

Sådan lærte min mor mig at flette julehjerter
Forfatter: Knud Vægter
Forlag: Museet Falsters Minder
Udgivelsesår: 2008
Sideantal: 80
Genre: Faglitt. papirklip
Kilde: Købt i Den Gamle By i Århus
ISBN: 9788788334012

Vidste du, at det første kendte flettede hjerte blev fremstillet af H.C. Andersen i 1860’erne? Det, og mange andre interessante oplysninger kan du hente i denne dejlige bog, der også giver en udførlig indføring i, hvordan man fremstiller et flettet julehjerte.

Vi får også fortalt julehjertets historie, – og har man mod på det, kan man – inden julen står for døren – flette sig igennem mere end 150 forskellige julehjerter, som alle har deres egen skabelon i bogen. Et julehjerte-register viser desuden, hvordan det endelige hjerte kommer til at se ud. Så det er bare at strække ud i fingrene og komme i gang. Rigtig god fornøjelse.

Min Anmeldelse

Hver år har jeg en tradition om at lave et nyt julehjerte. I år endte jeg med at lave 30 forskellige nye julehjerter, hvor 28 af dem var fra denne bog. Jeg afholdte i starten af december et arrangement, hvor man lærte og genopfriskede, hvordan man laver julehjerter. Til dette fandt jeg bl.a. inspiration i denne bog. For at bogen var mere end bare inspiration, havde jeg selv lavet en del af julehjerterne på forhånd, så man kunne se, hvordan det færdige flettede hjerte ville se ud.
Hvad lærte jeg? jo der er nogle forskellige metoder til at tegne efter en bog; op mod lyset, jeg plejer at bruge et vindue, kalkerpapir, husk at vende papiret rigtigt så siden i bogen ikke bliver blå, kopiere siden, dette har jeg aldrig benyttet mig af og ellers kan man lave en skabelon på klart plast. Den sidste mulighed er klart min favorit og dette muliggjorde at andre, til arrangementet, kunne bruge de skabeloner, jeg havde lavet uden at skulle slås om bogen. Derudover kan skabeloner genbruges år efter år. Dette står ikke i bogen, men jeg ville ønske at det gjorde, for det er en kæmpe hjælp, når man selv skal gøre det første gang.
Der er det rigtig mange fine flettede hjerter og nogle af dem er mere atypiske end andre. Mine favoritter er snefnugget, snemanden, juleklokken, juletræet i sneen og den med to juleklokker og et juletræ. Jeg har lavet en reel på instagram hvis du gerne vil se, hvordan de endte ud.
En anden grund til at jeg ville anbefale det, at lave skabelonerne i klart plast, er at det gav en bedre forståelse for, hvordan de forskellige buer, kanter og indsnit gav selve motivet. Ligesom i den forrige bog, jeg anmeldte med julehjerter “Flere hjerter klippet med en saks“, savner jeg stadig at få en introduktion til, hvordan man laver sine egne motiver. Ét er at kunne tegne efter en bog, men at kunne sætte sig ned og sige jeg kunne godt tænke mig, at det skulle “se sådan ud” er noget helt andet. Bogen giver et rigtigt godt udgangspunkt, men netop fordi flere af hjerterne er så avanceret, håbede jeg på, at jeg fandt det jeg søgte. Jeg oplever generelt, at jeg ofte får baggrundshistorien for hvor julehjertet kommer fra, men ikke meget til at kunne videreudvikle på hvad et julehjerte er.

Jeg søgte nettet tyndt for at finde en manual og til sidst lykkedes det at finde en PDF-fil. Torben Mogensen har lavet en utrolig god og udførlig guide, der ved hjælp af forklaring og illustrationer giver en grundig introduktion, til kunsten i at lave et julehjerte – og lad mig sige, det er slet ikke så slemt som det lyder.
Hvis du er interesseret i dette, kan du følge linket her.